Gå til indhold
HjemBlogQuiz for børn: 35 sjove spørgsmål for store og små

Quiz for børn: 35 sjove spørgsmål for store og små

Quiz for børn

Ønsker du lidt hyggelig kvalitetstid med børnene? Arranger en quiz! En quiz passer lige så godt til hverdag som til børnefødselsdage, påskefejringer og andre sammenkomster. Her får du de bedste tips til en vellykket quiz for familien og 35 sjove quiz-spørgsmål.

Det er ikke altid lige nemt at finde aktiviteter, der engagerer hele familien, især på dage, hvor vejret er dårligt, og vi tilbringer meget tid indendørs. Hvorfor ikke arrangere en quiz for familien?

Spørgekonkurrencer, hvor vi får testet vores viden, er sjove for både store og små. Det er også en nem aktivitet at tage frem i situationer, hvor vi keder os lidt, som når vi sidder i en bilkø, der nærmest snegler sig afsted.

Hvordan arrangere quiz for børn?

En quiz gør læring sjovere, og når vi har det sjovt, husker vi faktisk det, vi har lært bedre. At svare rigtigt på spørgsmål hjælper også med at styrke børnenes selvfølelse, det er jo så sjovt at vise forældre og søskende, hvad man kan.

Men en quiz for børn skal først og fremmest være sjov og ikke alt for svær. Der er mange måder at gennemføre quizzen på og her er nogle forslag:

En måde er at læse op et spørgsmål ad gangen og lade den første, der svarer rigtigt, få pointet. Hvis der er en stor aldersforskel mellem deltagerne, kan det dog hurtigt blive sådan, at de ældste svarer så hurtigt, at de yngste aldrig når at få muligheden. For nogle børn er det helt fint, de synes måske bare, at det er sjovt og lærerigt at deltage, men hvis der skulle opstå sure miner, kan det være klogt at indføre nogle regler.

Familie og quiz for børn

Et alternativ kan være at lade alle deltagere svare efter alder, så den yngste altid får muligheden for at svare først. Hvis barnet ikke svarer rigtigt, går chancen videre til den næstyngste og så videre.

I kan også blive enige om at lade deltagerne få besvare spørgsmålene hver for sig. I sådanne tilfælde kan det være klogt, at forældre eller den, der har sammensat quizzen, laver alderstilpassede opgaver, så alle får et spørgsmål, der er inden for deres vidensniveau

En sidste metode er at lade alle skrive deres svar ned på et stykke papir og læse alle svarene op til sidst. Dette kan være ekstra sjovt, hvis man opdeler deltagerne i hold, som er jævnt fordelt aldersmæssigt.

Måske kan I endda invitere andre familiemedlemmer og venner til at deltage digitalt via Skype, Messenger eller et andet program? En ensom bedsteforælder, der bor langt væk, vil helt sikkert sætte stor pris på at kunne bruge tid med sine børnebørn på denne måde.

Hvad skal en sjov quiz for børn indeholde?

Der findes utallige variationer. Du kan for eksempel lave en quiz for familien, der fokuserer på en fælles interesse, som I alle deler, om det så er sport, historie eller geografi. Andre gange kan det være sjovt at arrangere en quiz for familien med spørgsmål fra en række forskellige kategorier, alt fra aktuelle begivenheder til musik og film.

Et sjovt tip er at smugle nogle personlige spørgsmål ind også. Ved alle i familien, hvor far egentlig blev født? Eller hvad der var mor’s allerførste job? For retfærdighedens skyld bør personen, spørgsmålet handler om, stå over akkurat denne runde.

Du kan også tage med nogle mere kreative opgaver, som for eksempel en rebus. Kan I løse denne rebus? Løsningsordet finder du helt til sidst i artiklen.

Familiequiz

Arrangér en påskequiz med rebusløb

Mange har tradition for at holde påskequiz i påsken, og det er ikke så underligt, da det er en tid, hvor vi gerne samles og hygger os på tværs af generationer. En sjov variation af påskequizzen er at arrangere et rebusløb. Konceptet går ud på at oprette flere poster, enten indendørs eller udendørs, hvor hvert spørgsmål fører deltagerne videre til den næste post.

Det bliver som en spændende skattejagt, hvor deltagerne finder en fin præmie på den sidste post. Den perfekte præmie til en påskequiz er et farverigt påskeæg fyldt med lækkerier.

En kreativ og sjov måde at inkludere børnene i påskefestlighederne på, er ved at arrangere et rebusløb med påskequiz.

I tilføjelse til quiz for børn, kan man fylde et rebusløb med forskellige opgaver. Det kan for eksempel være et simpelt kryds og tværs, hvor den første bogstav i hvert ord danner løsningsordet. Gåder kan også bruges, og svaret på gåden kan afsløre stedet, hvor den næste post i rebusløbet findes.

Hvis du arrangerer rebusløbet udendørs, kan det være sjovt at inkludere nogle aktiviteter som at kaste på en skive, balancere på en planke eller klatre op i et træ. Et sjovt tip er at gemme opgaverne i balloner, som børnene skal sprænge for at finde.

Skal du arrangere påskeløb eller påskerebus? Alle, der deltager, fortjener et rigtigt diplom! På denne side kan du gratis downloade Identiketter’s farverige diplom.

Download rebusen her og gør dig klar til en sjov og spændende påskeaktivitet for hele familien!

Download rebus
Rebus

Quiz for børn

Her er 35 sjove quiz-spørgsmål fra forskellige kategorier, som både store og små kan udfordre sig selv med. Se de rigtige svar nedenfor. Hvem i familien får flest rigtige svar? Tjek quizzen ud nedenfor, eller download den her

Identikketter bamse

  1. Hvilket af disse er ikke et dyr: lemur, katamaran, eller grævling?
  2. Hvad hedder kaninen i Gurli Gris?
  3. Hvad er det største dyr, der lever på land?
  4. Hvad hedder huset, hvor den amerikanske præsident bor?
  5. Hvor mange spillere kan der højest være på hvert hold under en fodboldkamp? (undtagen indskiftere)
  6. Hvilket dyr er Alex i filmen Madagaskar?
  7. Hvilke to farver skal du blande for at få grøn?
  8. Hvad er det dyr, der kan lave den højeste (kraftigste) lyd?
  9. Hvem er Tom i “Tom og Jerry”, er det musen eller katten?
  10. Har et klaver flest sorte eller hvide tangenter?
  11. Hvilket instrument spiller Mumrikken på?
  12. Hvilket land er mest kendt for at have mumier?
  13. Hvor mange brikker har hver spiller i Ludo?
  14. Hvilket af disse dyr er mindst: pytonslange, kat, tiger eller mus?
  15. I hvilken populær film kan vi høre sangen “Let It Go”?
  16. Sandt eller falsk: Ingen håndboldspillere har lov til at berøre bolden med fødderne.
  17. Hvilken farve har giraffens tunge?
  18. I hvilket land finder vi verdens største mur?
  19. Hvad hedder Harry Potters ugle?
  20. Hvor mange farver er der i regnbuen?
  21. Hvad er rosiner lavet af?
  22. Hvilken sport er Mohamed Salah kendt fra?
  23. I hvilken by finder vi Big Ben?
  24. I hvilket computerspil bygger man med klodser og kæmper mod monstre?
  25. Hvor mange hvalpe er der i Paw Patrol?
  26. Hvad kaldes en fåreung?
  27. Hvad sker der med Pinocchios næse, når han lyver?
  28. Hvor mange dage er der i et år?
  29. Hvad er skyer lavet af: bomuld, røg eller vand?
  30. Hvilket berømt skib sank på sin allerførste tur i 1912?
  31. Hvor mange fødder har en edderkop?
  32. Hvilken farve får du, hvis du blander blå og rød?
  33. Hvem bor i en ananas på havets bund?
  34. Hvad er en brontosaurus?
  35. Hvor mange ringe er der i det olympiske flag?

Svar:

  1. Katamaran (en båd)
  2. Kathrine Kanin
  3. Elefanten (nærmere bestemt savanneelefanten i Afrika)
  4. Det Hvide Hus
  5. 11, inklusiv målmand
  6. Løven
  7. Gul og blå
  8. Hvalen (Lyden fra en blåhval og finnhval kan måle helt opp til 188 desibel, hvilket er høyere enn lyden fra et jetfly under avgang).
  9. Katten
  10. Hvide (En almindelig klaver har 88 tangenter: 52 hvide og 36 sorte).
  11. Mundharmonika
  12. Egypten
  13. Fire
  14. Mus
  15. I den animerede Disney-filmen Frost
  16. Usandt! Målmanden har lov til at røre bolden med fødderne, men kun inden for målfeltet.
  17. 1Den kan være lilla, blå eller næsten sort.
  18. Kina
  19. Hedvig
  20. Syv (rød, orange, gul, grøn, blå, indigo og violet)
  21. Rosiner er lavet af druer
  22. Fodbold
  23. London
  24. Minecraft
  25. Seks
  26. Lam
  27. Den vokser
  28. 365
  29. Vand
  30. Titanic
  31. Otto
  32. Lilla
  33. Svampebob Firkant
  34. En dinosaur
  35. Fem (i farverne blå, gul, sort, grøn og rød)

 

Løsningsordet til rebusen for børn er: Skattejagt.

REBUS:

(bilde av en sol) – OL + (bilde av en katt) + (bilde av tallet 3) – TR + (bilde av ei jakke) – KE + (bilde av en tepose) – E

Sidste indlæg fra bloggen