Gå til indhold
HjemBlogGratis strikkeopskrift for nybegyndere: Pandebånd med bogstaver

Gratis strikkeopskrift for nybegyndere: Pandebånd med bogstaver

StrikkeopskriftDet at strikke er tidligere blevet forbundet med bedstemødre og gamle tanter, men det har ændret sig drastisk de seneste år. I dag er det en populær hobby som går på tværs af køn og alder.

At strikke er i sig selv en afslappende aktivitet, men det er også en perfekt hobby for alle os, som kan lide at have noget i hænderne imens vi ser TV eller hører på radio. Som en bonus får man superfine produkter, som man enten kan bruge selv eller give til andre. En anden fordel med at strikke er at du kan tage strikketøjet med overalt – folk som er vilde med at strikke gør det gerne på de mærkeligste steder og tidspunkter!

Gennem sociale medier, som Instagram og Facebook, kan du møde andre strikkeinteresserede og lade dig inspirere til nye kreationer. Den norske strikkedesigner Scandiknit har de sidste to år designet sine egne strikkeopskrifter, som hun ivrigt deler med andre strikkeinteresserede på hendes hjemmeside.

Hendes bedste tip til nybegyndere er at starte med små og enkle projekter, som f.eks. huer, halstørklæder og pandebånd.

– På den måde få man trænet fingrene og ser resultater hurtigt, i modsætningen at begynde med en stor sweater. Jeg synes også at succesoplevelsen, man får når man færdiggør et projekt, er med til at motivere en til at forsætte med noget nyt. Efter en eller to små projekter kan man gå videre, til det man ønsker. Man lærer hurtigt, når man er i gang, siger hun.

Gratis strikkeopskrift af pandebånd

Gratis strikkeopskrift af pandebånd

Har du lyst til at begynde med at strikke? Pandebånd med bogstaver er en fin og enkel strikkeopskrift for nybegyndere, designet af Scandiknit. Download den gratis strikkeopskrift af pandebånd med bogstaver her.

Denne opskrift strikkes i tykt garn og med tykke pinde, noget som går det hurtigt at strikke. Strikkeopskriften kommer i to varianter; Du kan vælge om du vil strikke vrang eller med en strikketeknik, som kaldes falske fletninger. Vrang er den nemmeste versionen, da den kun indeholder de grundlæggende teknikker, som bruges når man skal strikke.

Du kan selv vælge om du vil pynte pandebåndet med navn eller med ord. Bogstaverne syer du på senere med en dekorativ teknik som hedder maskesting. Det er en måde at brodere på, som måske er ukendt for mange, men som er let at forstå med vores billedforklaring, som følger med opskriften af pandebåndet.

Du behøver selvfølgelig ikke at brodere bogstaver, her er det bare at slippe kreativiteten løs. Du kan f.eks. brodere blomster, fodbolde, hjerter, logoer, dyr eller andre ting barnet interesserer sig for.

Lær strikketeknikker på nettet

strikketeknikker

At strikke efter en opskrift kan i begyndelsen virker lidt kompliceret, men det er lettere end du tror. Nogen almindelige forkortelser er vr=vrangmaske, r=retmaske, omg= en omgang på rundpindene

Det går hurtigt at forstå strikkesproget, og du kan senere begynde på nogle lidt mere avancerede projekter. Hvis du sidder fast, er det også nemt at få hjælp. Hvis du ikke kender nogen som strikker, så kan du spørge om hjælp i garn –og hobbybutikker eller tage kontakt til designeren, hvis du har mulighed for det. De fleste strikkeentusiaster hjælper gerne til!

Youtube er også et fantastisk sted at søge hjælp på. Her findes der utallige videoer om alt fra grundlæggende strikketeknikker, som hvordan du begynder, til mere komplicerede mønstre. Her kan du også lære tricks til at strikke hurtigere.

Fin strikkeinspiration til nybegyndere

strikkeinspiration til nybegyndere

Er du blevet interesseret i at strikke, men mangler lidt inspiration til hvad du skal strikke? På nettet florerer det med inspiration til strikkeprojekter. Projekter som huer, sjal og halstørklæder, gerne i blød og varm uld, er fine strikkeprojekter for nybegyndere.

Balaclava, er en slags moderne version af finlandshuer, som har været et stort hit blandt strikkere i sociale medier det sidste år. Dette er en hue, som ser ud som en hætte og kan bruges under skihjelmen eller bare som den er. At strikke balaclava er et fint strikkeprojekt for den lidt øvede.

Ivrige nybegyndere kan efter lidt efter lidt gå tom for ideer, til hvad de skal strikke. Det er jo begrænset hvor mange hjemmestrikkede pandebånd og huer familien har brug for. Heldigvis er strikkede gaver altid en vinder til de, som er glade for personlige jule- og fødselsdagsgaver. Tips til strikkede gaver som altid bliver taget godt imod, er sokker, grydeklude, vaskeklude, håndklæder, siddeunderlag og vanter.

Strikkeglæden kom hurtigt

Som med enhver ny hobby, så går det ofte lidt langsomt i starten. Men ikke lad dig demotivere af masker som løsner eller fejl for flere runder siden, når du finder strikkeglæden vil dine færdigheder hurtigt forbedre sig!

Strikkeren Scandiknit er i sig selv et bevis på dette, da hun fortæller at hun først lærte at strikke for fire år siden.

Inspirationen til at strikke kom, da bonusdatteren ønskede sig en lyserød sweater med deres hund på. Da hun ikke fandt et passende mønster til dette, bestemte hun sig for at prøve sig frem og lave sit eget. Efter hun lagde billede på nettet, fik hun mange henvendelser om mønsteret og om det var til salg.

-Efter det er det bare gået fremad og kreativiteten er blomstret. Nu kommer ideerne hurtigere end jeg klarer at strikke dem. Nogen af mønstrene er lavet alene og andre med venner og veninder. Det at jeg ikke har strikket længe, tror jeg er en fordel i designverdenen, da jeg kan bidrage til at gøre strikkeopskrifterne nybegyndervenlige, siger hun.

Hvordan mærke hjemmestrik?

mærke hjemmestrik

Efter at have brugt flere timer på at strikke en fin hue, er det ekstra surt hvis den forsvinder. Husk derfor at mærke det hjemmestrikkede tøj med navnelapper. Den bedste måde at mærke tøj på, er ved at sætte navnelapper i vaskeanvisningen. Men fordi det ikke er muligt i hjemmestrikket tøj, er vores strygelapper et super godt alternativ.

Dette er navnelapper som kan stryges direkte i tøjet ved hjælp af et strygejern. Vores strygelapper sidder som støbt på alt tøj af uld og bomuld, og passer derfor supergodt på alt hjemmestrikket tøj. Husk at forskellige uldtyper tåler forskellige temperaturer, så det kan være smart at teste garnet, ved at stryge en lap på, før man prøver at stryge lappen i den nye smarte sweater. Vi anbefaler at bruge et bomuldsbånd, som man kan stryge lappen fast på, hvorefter man syer båndet i tøjet. Hvis du bruger et bomuldsbånd, så kan du også fjerne lappen senere, hvis du skulle ønske det.

Strygelapperne kan designes efter eget ønske med forskellige farver og motiver. Nu har vi også fine strikkemotiver i netbutikken. Tjek det ud – måske finder du en ny favorit.

Strikkeopskrift

mærke hjemmestrik

Tre strikketips til nybegyndere

1: Ikke vær bange for at lave fejl. I starten kommer du nok til at lave en del begynderfejl, men det skal du tage med et smil – for det er fremragende læring. Strik de forkerte masker igen. Hvis du er utilfreds med et projekt, er det bedre at begynde på nyt end at lade det ligge. Husk at du kan bruge garnet i dit næste projekt.

2: Vælg et rimeligt garn i begyndelsen. Selvom det kan være svært ikke at lade sig friste af alle de fine garntyper, der findes i butikken, så er det smart at ikke bruge for mange penge på garn i starten. Realiteten er at dine første projekter nok ikke er alt den garn værd. Når du bliver bedre og begynder med store projekter, så kan det lønne sig at investere i lidt dyrere garn, da kvaliteten på garnet ofte følger prisen.

3: Vælg strikkeprojekter hvor du kan udvikle dig. Se efter en strikkeopskrift som har en eller to nye udfordringer, så du stille forbedrer dine strikkefærdigheder. Men pas på med de alt for komplicerede opskrifter, for det kan hurtigt give modsat effekt og give dig frustration. Du skal motiveres, ikke demotiveres! Før du begynder på store projekter med nye teknikker, er det en god ide at øve dig på teknikker først. Find dit billigste garn frem og øv dig i nogen runder, så du kan begynde på det store projekt med større selvtillid og motivation.

strikketips til nybegyndere

Scandiknit har mange supersøde strikkeopskrifter for børn. Se dem her.

Sidste indlæg fra bloggen