Gå til indhold
HjemBlogNavnelapper, der kan bruges til det meste!

Navnelapper, der kan bruges til det meste!

Selvklæbende klistermærker

Huer, madkasser og legetøj… det er blot nogle af de ting, der kan forsvinde i løbet af en helt almindelig dag i skolen eller i børnehaven. At mærke alt med børnenes navne er et vigtigt redskab for os som forældre, men husk at klistermærker med navn også kan bruges på mange andre områder.

At mærke børnenes tøj og udstyr med navnelapper er blevet et vigtigt redskab i hverdagen; både for forældre og for personalet i børnehaver og skoler. Navnelapper gør det ikke kun nemmere at holde styr på, hvem der ejer hvad, de medvirker også til færre tabte genstande og mindre behov for at erstatte ting, der er blevet væk. Det er med andre ord en win-win situation for miljøet og selvfølgelig også din pengepung.

Men navnelapper er langt fra kun forbeholdt de små børn; også voksne og teenagere kan have stor gavn af at sætte et klistermærke med deres navn på deres ejendele. Hos Identiketter får du slidstærke klistermærker af høj kvalitet, som har mange forskellige anvendelsesmuligheder.

Derudover kan du vælge præcis det design eller farve, der passer dig bedst, uanset om de skal bruges af børn eller voksne. Her er nogle tips og tricks til, hvordan du får mest muligt ud af vores navnelapper.

Klistermærker til teenagere

Husk, at stort set alt kan mærkes med navnelapper

Folk forbinder normalt navnemærkning med børnetøj som skiftetøj, handsker og huer, men det er utroligt, hvor meget der bliver rodet væk i løbet af et år. Og det gælder bestemt ikke kun børn – vi voksne er mindst lige så slemme.

Undersøgelser fra USA og Storbritannien viser, hvilke genstande vi mister mest. Øverst på listen finder vi ting såsom nøgler, tasker, tøj og briller, mens mobiltelefoner og tablets også er hyppige gengangere. Genstande, der hurtigt kunne blive genforenet med deres retmæssige ejer, hvis de bare var udstyret med selvklæbende navnelapper.

Typiske steder, hvor vi efterlader ting, er i sikkerhedskontrollen i lufthavnen, i taxier og andre former for offentlig transport, i prøverum og på barer og restauranter.

Minilapperne fra Identiketter er fremragende til at mærke småting som solbriller og mobilopladere. Disse navnelapper har en størrelse på kun 16 x 6 mm, kommer i et neutralt design og i et bredt udvalg af farver. Glem ikke, at mærke genstande og tøj, der tilhører familiens teenager – såsom fodboldstøvler, træningstøj og hovedtelefoner. Jo ældre børnene bliver, desto dyrere bliver udstyret ofte – og desto mere ømtåleligt er det, når ting bliver væk.

Identiketter tilbyder klistermærker af høj kvalitet. Disse kan modstå udendørs brug; både over og under vand, samt hård slidtage.

Små navnelapper til småting

Brug det rette navnemærke til det rette sted

Strygefrie-og selvklæbende navnelapper er vores mest populære produkt, da de både sparer tid og er meget nemme at bruge. Denne type navnelapper fungerer som almindelige klistermærker, men har en meget stærk lim, der gør det nemt at fastgøre dem på stort set alt. De kan derfor tåle utallige vaske i vaskemaskinen og opvaskemaskinen samt mange omgange i tørretumbleren.

Selvklæbende og strygefrie navnelapper fås i tre forskellige størrelser;

  • Almindelige navnelapper på 30 x 13 mm: Disse klistermærker er i en størrelse, der passer perfekt til indsyede mærker i tøjet. Navnelapper i denne størrelse kan også bestilles med barnets yndlingsfigur – så selv børn, der endnu ikke har lært at læse, nemt kan genkende deres ejendele. Hos os kan du vælge mellem populære figurer som Gurli Gris, Bamse, Hello Kitty og Mumitrolden.
  • Minilapper på 16 x 6 mm: Disse ekstra små strygefrie navnelapper kan anvendes til småting såsom viskelæder, blyanter, sutteklude og hårspænder. Minilapperne tilbydes i pakker med flere forskellige farver eller enkeltvis i din foretrukne farve.
  • Store navnelapper i forskellige størrelser og former: Vores store strygefrie navnelapper passer godt til genstande, hvor det er vigtigt at kunne se ejeren tydeligt, f.eks. større ting som cykler, drikkedunke, cykelhjlem og skoletasker. Disse store klistermærker fås i forskellige temaer som skovens dyr, enhjørninger og monstre, og de har et stilfuldt design, der hurtigt forvandler eksempelvis en lidt kedelig og anonym madkasse til at være rigtig sej og unik.

Der forekommer at tøj ofte mangler deres indsyede mærker – det kan f.eks. være sokker, halstørklæder og hjemmestrikkede bluser. I sådanne tilfælde, hvor du skal fastgøre navnelappen direkte på tøjet, er det bedre at bruge strygemærker som kan stryges på. På samme måde som de selvklæbende navnelapper kan du designe strygemærkerne med præcis det motiv og farve, du ønsker.

Strygemærker er ekstra slidstærke og tåler op til 95 grader i vaskemaskinen. De er derfor et godt valg, hvis du skal mærke tøj til en beboer på en institution, da tøjet her ofte vaskes med industrielle maskiner, der er mindre skånsomme end almindelige vaskemaskiner.

Selvklæbende klistermærker

Navnelapper, der ikke falder af!

Efter at have brugt lang tid på at mærke alt, hvad dit barn ejer, er det meget irriterende at opleve, at navnelapperne falder af. Hvor godt et klistermærke sidder fast, kan variere fra leverandør til leverandør. Navnelapper fra Identiketter er flere gange blevet kåret som bedst i test, og det der altid fremhæves, er netop evnen til, at vores navnelapper ikke falder af.

En af årsagerne til, at klistermærker fra Identiketter sidder ekstra godt fast, er, at de er lavet med en specielt udviklet lim, der ikke er skadelig for helbredet.

For at klistermærkerne skal holde længe og ikke falde af, er det dog vigtigt, at du følger brugsanvisningen nøje.

Først og fremmest skal du sikre dig, at du sætter klistermærkerne på en tør og ren overflade. Når du mærker tøjet, skal klistermærkerne sættes på de indsyede mærker i tøjet, og helst å vaskeanvisningen. For at være sikker på, at navnelapperne sidder godt fast, bør du også vente mindst 24 timer, før du vasker tøjet eller genstanden.

Strygemærker fastgøres ved hjælp af et strygejern, men et glattejern kan også være et godt alternativ. For at sætte navnelapperne fast, anvender du et silikonepapir, som følger med i pakken. Dette silikonepapir lægges over strygemærket, og herefter trykker du strygejernet ned med cirkulære bevægelser i otte til ti sekunder. Hvis du skulle løbe tør for silikonepapir, kan almindeligt bagepapir også bruges, men madpapir er ikke egnet.

Vores srygemærker er ekstra slidstærke, men hvis de alligevel viser tegn på at løsne, er det let at fastgøre dem igen. Alt, hvad du skal gøre, er at gentage processen ved at opvarme strygejernet til den højeste temperatur, lægge et silikonepapir over og stryge over mærket i otte til ti sekunder.

Sørg altid for at have klistremærker tilgængelige

At skulle mærke små og store ting med navnelapper kan virke overvældende og tidskrævende. Ofte bliver det også noget, der udskydes til dagen før skolestart eller børnehavestart, hvor man sidder ned og mærker en stor bunke ting på én gang. Navnelapper med klistermærker gør denne opgave meget hurtigere og nemmere.

Desværre er det nemt at glemme at mærke alt det, der købes af nyt tøj og udstyr i løbet af året, og man kommer ofte i tanke om det, lige når man er på vej ud ad døren.

For at undgå at du glemmer at mærke genstande, kan det være smart altid at have et ark med klistermærker ved hånden. Et ark, der ligger let tilgængeligt, f.eks. i entréen, i tasken, på hylden i børnehaven eller på din arbejdsplads, kan vise sig at være en investering, der sparer dig for unødvendige udgifter i hverdagen.

Navnelapper på farten

 

Sidste indlæg fra bloggen