Populære børnenavne – traditionelle og trendy favoritter
At finde det helt rigtige børnenavne kan være en udfordring. Det skal gerne lyde godt, have en positiv betydning og være nemt at bruge i hverdagen. Heldigvis kan inspirationen komme fra næsten alle steder!
Navnetrends kan ligne en bølge, der gradvist vokser i popularitet, når den når sit højdepunkt, og herefter langsomt aftager igen. For de fleste er det ikke så let at forudsige, hvilke børnenavne der vil blive populære i fremtiden, og mange forældre har sikkert oplevet dette. De vælger måske et navn, de tror er unikt og anderledes, men når barnet starter i skolen, opdager de pludselig, at der er to andre i klassen med samme navn.
Ifølge eksperterne er der dog flere faktorer, der kan føre til, at et navn bliver superpopulært og starter en helt ny trendbølge. Historiske begivenheder bliver ofte nævnt som en af disse faktorer, da de både påvirker, hvilke navne forældre vælger og undlader at vælge til deres børn.
På den anden side kan personer, der har gjort bemærkelsesværdige bidrag for verden eller har levet ekstraordinære liv, fungere som en vedvarende inspirationskilde for navnevalg i adskillige generationer. Eksempler inkluderer navne som Anne (Frank), Diana (Princess of Wales), Albert (Einstein) og Nelson (Mandela).
Børnenavne inspireret af forskellige religioner
Religiøse navne bevarer en stærk position i mange kulturer og synes at opretholde deres popularitet år efter år. Profeten Muhammed, grundlæggeren af islam, har varianter af navnet, der rangerer blandt de mest anvendte drengenavne i arabiske lande. Dette skyldes blandt andet den stærke tradition på mange steder for at give dette navn til den førstefødte søn.
I de seneste år er bibelske navne blevet mere og mere almindelige i den vestlige verden; især når det kommer til drengenavne. Her kan nævnes Isak, Lukas, Jakob, Johannes, Elias, Tobias, Adam, Mathias og Samuel. Også mange pigenavne, som vi kender fra Bibelen, er blevet mere udbredte end tidligere, såsom Leah, Anna, Sara, Eva, Hanna og Maria.
Børnenavne fra film, bøger og tv-serier
I løbet af de sidste halvtreds år har populærkulturen også haft en stor indflydelse på vores valg af navne. Mange forældre finder inspiration i musik, film, bøger og tv-serier, når de skal vælge et navn til deres barn.
Nogle vælger at give deres børn navne inspireret af karakterer fra Disney-film – og her taler vi ikke nødvendigvis om den gamle kending Anders And, men mere moderne tv-figurer. Det var for eksempel tydeligt, at mange lod sig charme af den smukke og beslutsomme hovedkarakter i filmen “Frost”, da flere lande oplevede en stigning i antallet af børn, der fik navnet Elsa, efter denne Disney-film kom i biograferne i 2013.
Andre populære børnenavne, inspireret af Disney-film, inkluderer Jasmine (Aladdin), Ariel (Den lille havfrue), Jessie (Toy Story 2), Aurora (Tornerose), Nala (Løvernes konge), Tiana (Prinsessen og frøen) og Belle (Skønheden og udyret).
Indimellem er det ret tydeligt at se, hvor forældre har fundet inspirationen til deres navnevalg. Hvis der pludselig optræder en Leia eller en Anakin i børnehaven, er det vel ikke helt usandsynligt, at forældrene har hentet navneinspirationen fra Star Wars-universet.
Andre gange kan mere almindelige navne få en ny popularitet på grund af en godt-elsket fiktiv person. For eksempel blev navnet Rachel mere populært i USA efter succesen med tv-serien Friends. Det navn, som dog skulle opleve den største stigning i popularitet på grund af denne populære komedieserie, var Emma (datteren til karaktererne Rachel og Ross). Navnet har været blandt de tre mest populære pigenavne i USA siden 2003 og er i dag meget brugt verden over.
Betydning er vigtig for de fleste
Nogle navne bliver populære på grund af deres smukke betydning, behagelige lyd eller fordi de passer ind i nutidens navnetrends. Et eksempel på dette er pigenavnet Luna, som betyder “måne” på latin og fik stor udbredelse efter Harry Potter-bøgerne og filmene erobrede verden. Andre navne med en smuk betydning er dem, vi forbinder med kærlighed eller at være elsket. For eksempel pigenavnet Mabel, som stammer fra det latinske ord “amabile” (“let at blive glad for”), og drengenavnet Milo, der betyder “kær” på slavisk.
Fine pigenavne inspireret af tv-serier, bøger og film:
Arwen (Ringenes herre)
Elle (Legally Blonde og Kill Bill)
Matilda (fra Roald Dahls bog med samme navn)
Rose (Titanic)
Arya (Game of Thrones)
Octavia (The Hunger Games)
Trinity (The Matrix)
Fine drengenavn inspireret af tv-serier, bøger og film:
Luke (Star Wars)
Neo (The Matrix)
Jack (Titanic)
Jasper (Twilight)
Lucian (Underworld)
Tristan (Legends of the Fall)
Bran (Game of Thrones)
Maximus (Gladiator)
Kylo (Star Wars)
Flere vælger kønsneutrale navne
Der er ligeledes blevet observeret en lille stigning i anvendelsen af kønsneutrale navne i de seneste år. Disse navne afslører ikke nødvendigvis barnets køn og inkluderer ofte begreber, som vi normalt forbinder med genstande, naturfænomener og farver.
I nogle lande er der stadig strenge regler omkring brugen af kønsneutrale navne, med det formål at undgå forvirring. Hvordan navne tilknyttes hvert køn, kan også variere fra land til land. For eksempel betragtes navnet Janne som et pigenavn i Norge, men det er importeret fra Finland og Sverige, hvor det typisk er et drengenavn. Andre eksempler inkluderer de italienske drengenavne Andrea og Nicola, som i mange lande også bruges til piger.
Når navne bliver populære igen
Traditioner spiller en væsentlig rolle for mange forældre, når de skal vælge et navn til deres barn. Mange ønsker et navn, som tidligere generationer i familien har båret, måske for at ære en kær afdød slægtning eller simpelthen fordi navnet i sig selv er så unikt og smukt, at de ikke ønsker, det skal gå i glemmebogen.
Ifølge navneforskningen er det ofte navne fra oldeforældrenes tid, der dukker op igen; hvilket medfører, at et navns popularitet typisk følger cyklusser på omkring 120 år. Derfor er det ikke usandsynligt, at et navn, som du måske synes virker lidt “tantet” og gammeldags i dag, pludselig bliver rigtig populært igen om nogle årtier. Ønsker du at være lidt foran trenden og vælge et navn, som ikke alle andre giver deres børn, bør du med andre ord overveje navne fra dagens bedsteforældregeneration.
Populære navne fra nordisk mytologi
Nogle historiske perioder har også haft stor indflydelse på vores valg af navne. De seneste år har navne fra vikingetiden og nordisk mytologi for eksempel været meget populære. Årsagerne er komplekse, men det kan muligvis skyldes, at populærkulturen; herunder filmen “Thor” og Netflix-serien “Vikings”, har bidraget til, at disse navne bliver stadig mere udbredte; også uden for de nordiske lande.
Nordisk mytologi handlede blandt andet om forskellige guddommelige væsener, og det, der gør de nordiske navne så seje, er deres betydning. Odin var den mægtigste af alle guder, Freja var kærlighedsgudinden, og Thor var tordenguden. Disse er tre stærke navne, som vikingerne elskede at give deres børn, og som stadig er populære i dag, især i Skandinavien.
Populære børnenavne i Europa
Mange vælger at se ud over landegrænserne, når de søger inspiration til børnenavne; hvilket tydeligt fremgår, når man ser på den europæiske navnestatistik. Der er nemlig mange af de samme navne, der dominerer toplisterne i adskillige europæiske lande. Skrivemåden kan variere lidt på de forskellige sprog, men for eksempel er pigenavnet Sofia øverst på listen i hele ni europæiske lande. Mens drengenavnet Noah, der egentlig er hebraisk, er meget brugt i Skandinavien samt i lande som Tyskland, Holland og England.
De seneste år har to tendenser været, at pigenavne skal være korte og ofte ende på bogstavet “a”. Når det kommer til drengenavne er der lidt mere variation, men en trend er, at de ofte ender på bogstavet “o”, for eksempel Leo, Mio og Matheo.
Hvilke børnenavne, der vil være mest populære i det kommende årti, er svært at sige med sikkerhed, men her er i hvert fald navnene, der har figureret på topplisterne i Europa de seneste år:
De 10 mest populære pigenavne i Europa:
Sofia
Olivia
Mia
Emma
Maria
Emilia
Emily
Sara
Anna
Hanna
Andre populære pigenavn i Europa er Amelia, Victoria, Eliska, Ella, Jade, Embla, Grace, Jana, Nora, Lucia og Astrid.
De 10 mest populære drengenavne i Europa:
Noah
Luka
Jakob
Leonardo
Alexander
David
William
Oliver
Filip
Emil
Andre populære drengenavn i Europa er; Noel, Paul, Robin, Giorgi, Levente, James, Jack, Elias, Markas, Louis, Antonia, Fransisco, Andrei, Martin og Arten.
Du kan skabe dine egne unikke navnelapper hos os – uafhængig af om du vælger et velkendt navn eller foretrækker noget der er mere unikt. Det ideelle navn fortjener at blive fremhævet, så udforsk det store udvalg af produkter fra Identiketter!
Sidste indlæg fra bloggen
Hvad har man brug for til skolestart?
Første skoledag er lige spændende hvert år for både børn og forældre. Hvordan bliver det? Hvad skal man have på? Skolestart bliver gode barndomsminder for mange, og det er uden tvivl en dag med store forventninger.
Hvilket skiftetøj bør barnet have i børnehaven?
Aktive børn har brug for godt tøj, som kan holde dem varme og tørre. Her er alt du har brug for af skiftetøj i børnehaven, sæson for sæson.
Quiz for børn: 35 sjove spørgsmål for store og små
Leder du efter en quiz for børn? Her får du 35 quiz-spørgsmål med forskellige sværhedsgrader + tips til, hvordan du kan gøre quizzen ekstra sjov.